181 sure smileys og bøder for 1.250.000: Fødevarestyrelsens hammer falder jævnligt over plejehjem og madleverandører til sårbare
Siden januar 2017 har Fødevarestyrelsen kvitteret med 181 sure smileys og bøder for mindst 1.250.000 kroner efter besøg på de danske plejehjem og i andre køkkener, der laver mad til sårbare. Det forarger social-, handicap- og ældreordfører Karina Adsbøl (DF), der efterspørger kvalitetssikring og synlig ledelse på området. Fødevareordfører Anders Kronborg (S) kalder oplysningerne alvorlige.
Af Frederik Orry og Zacharias Spliid, onsdag 27. november 2019
– Nu har vi jo lige fået Elitesmiley, og det går vi ikke stille med dørene med, smiler Lis Kjems, mens hun stolt kigger ned på den nyudskrevne kontrolrapport foran sig.
Hendes ansættelse som forstander på Lokalcenter Skelager havde kun et par uger på bagen, da Fødevarestyrelsen i 2017 pludselig bankede på plejehjemsdøren i Aarhus Nord.
Kontrolbesøget var ganske uanmeldt, og resultatet var nedslående. Fødestyrelsen kvitterede med tre sure smileys og bøder for 15.000 kroner i alt. Blandt andet slog kontrollanterne ned på utilstrækkeligt rengjorte køleskabe og mælk, der ikke var mærket efter reglerne. Resultatet huede ikke Lis Kjems.
– Når man er ny som leder, så er der jo mange ting, man skal have styr på. Jeg var ikke nået til at åbne køleskabene endnu. Det var nogle rigtig trælse penge. 15.000 er mange penge, og dem ville jeg gerne have brugt på beboerne og personalet, siger forstanderen alvorligt.
Og det er ikke alle danske plejehjem, der kan bruge samtlige midler på beboere og personale. Fra 1. januar 2017 til 22. november i år har 181 plejehjem og andre køkkener, der serverer mad for sårbare – eksempelvis hospices, beskyttede boliger og borgere med privat visitering i hjemmet – modtaget sure smileys og bøder for mindst 1.250.000 kroner. Og det er uden at tælle de regionale sygehuse med.
Det viser en aktindsigt i Fødevarestyrelsens smileydata.
Når Fødevarestyrelsen politianmelder et køkken, overgår sagen til politiet, og derfor fremgår bødestørrelsen ikke i en række af tilfældene. Det betyder, at det præcise bødebeløb, køkkenerne har betalt, kan være højere end 1.250.000 kroner.
Ansatte køkkenpersonale i stedet for SOSU’er
De sure smileys fik med det samme Lis Kjems til at iværksætte en omfattende gulv-til-loft-rengøring af alle køkkener på plejehjemmet, og hun instruerede personalet i, hvordan de skal føre egenkontrol med madtemperaturer.
Men vigtigst af alt ansatte hun tre ernæringsassistenter, der kun arbejder i køkkenerne. Førhen var det plejepersonale, der varetog alle kulinariske opgaver ved siden af de daglige opgaver med borgerne.
– Plejepersonalet skal også sørge for, at fru Jensen bliver vasket, at hun får noget at spise, at hun snakker med pårørende, hun skal også lægges i sengen, og man skal gå en tur med hende – og så forlanges det også, at personalet skal tage en temperatur på maden, siger Lis Kjems.
Det skulle vise sig at være en god beslutning at ansætte uddannet køkkenpersonale. Siden har Lokalcenter Skelager nemlig kun fået glade smileys, og mandag 18. november blev kronen på værket. Her fik de nemlig den eftertragtede Elitesmiley, der kun gives til køkkener, der har klaret fire kontrolbesøg i træk uden anmærkninger. Men det koster også at have fast personale i køkkenerne.
– Pengeposen er ikke blevet større for mig. Jeg har bare valgt at sige, at nogle af mine penge skal gå til køkkenpersonalet. Så har jeg det mindre til SOSU’er, men de skal så heller ikke lave de opgaver, som ernæringsassistenterne skal lave, siger Lis Kjems.
Ældre får ikke optimal vare
Karina Adsbøl, der er handicap-, ældre- og socialordfører i Dansk Folkepartis folketingsgruppe, er både bekymret og overrasket over at høre om de 181 sure smileys og bødesummen på 1.250.000 til de danske plejehjem og madleverandører til sårbare.
Hun kalder tallene ’vilde’ og mener især, at der skal være styr på fødevaresikkerheden, når der serveres mad for ældre og personer med svækket immunforsvar.
– Det betyder jo først og fremmest, at der er nogle ældre, som ikke får en optimal vare og den kvalitet, de skal have. Der bliver nødt til at være en sikkerhed for, at den mad, man får leveret, er fuldstændig i orden, lyder det fra Karina Adsbøl.
I et udvalgsspørgsmål til fødevareminister Mogens Jensen (S) vil hun bede om en redegørelse for, hvordan man gennem initiativer kan forbedre fødevaresikkerheden på de danske plejehjem og hos andre leverandører af mad til sårbare. Men Karina Adsbøl har også selv en idé om, hvor man kan tage fat.
– Der handler det jo i hvert fald om synlig ledelse. At man, om det er en privat virksomhed eller et plejehjem, sørger for at oplære sine medarbejdere i, hvad de skal gøre. Men det handler jo også om, at medarbejderne skal have tiden til det, siger hun.
Udvalgsspørgsmålet lyder som følger:
– Kan ministeren bekræfte, at der fra 1. januar 2017 til 22. november 2019 er blevet uddelt 181 sure smileys til en bødesum på mindst 1.250.000 kr. til plejehjemskøkkener og andre køkkener eller madleverandører til sårbare borgere, og hvilke tanker gør ministeren sig om det høje antal af sure smileys til plejehjemskøkkener og andre køkkener eller madleverandører til sårbare borgere?
Fødevareordfører fra S: – Det er alvorligt
Vi har forsøgt at indhente en kommentar til Karina
Adsbøls ønske om en redegørelse fra fødevareminister Mogens Jensen (S), men Miljø-
og Fødevareministeriets ministersekretariat henviser i stedet til Socialdemokratiets
fødevareordfører, Anders Kronborg. Han deler Dansk Folkepartis bekymring og understreger
alvorligheden af oplysningerne om de sure smileys og bøderne til køkkenerne.
– Det her illustrerer, at vi har en fødevarekontrol, som er effektiv og opdager fejlene og problemerne, men vi står med en udfordring, hvis det kommunale ansvar ikke efterlever at få rettet op på de her ting. For selvfølgelig skal vores ældre medborgere have noget ordentligt mad, siger Anders Kronborg.
I forhold til, om det er vigtigst at prioritere SOSU-personale eller køkkenpersonale, mener han, at det ville være forkert at tænke i kasser.
– Jeg tror ikke, at man kan sige enten-eller. Jeg vil ikke ud i en kamp om, hvad der er vigtigst, for det er også vigtigt, at der er hænder nok på vores ældrecentre. Men jeg synes jo i virkeligheden, at det er rigtigt set, at man prioriterer måltidet, siger Anders Kronborg.
På baggrund af tallene vil han tage en konkret drøftelse om sagen med sin partifælle, ældreordfører Birgitte Vind. Anders Kronborg mener nemlig, at man bør italesætte emnet i endnu højere grad, end det er tilfældet nu. Men han tror også, at hele problemstillingen har sin rod i et spørgsmål om penge.
– Jeg tror i høj grad, at der er tale om et ressourcespørgsmål. Og så har vi desværre set, at kosten kan være den lavthængende frugt. Men det er klart, at det her er meget alvorligt, og jeg kan da kun glæde mig over, at denne regering allerede har prioriteret 2,2 milliarder yderligere til kommunerne, slutter fødevareordføreren.
Fødevarestyrelsen ligger højt på dagsordenen
I køkkenet på Lokalcenter Skelager er ernæringsassistent Anne Videbæk Danielsen i gang med at lave studenterbrød til beboerne på afdelingen. I spisesalen sidder to ældre borgere i kørestol og nyder en kop dampende kaffe.
Anne Videbæk Danielsen er en af de tre ernæringsassistenter, Lis Kjems ansatte for to år siden. 37 timer om ugen sørger hun for at forsyne afdelingens 24 beboere med mad. Det sker med hjælp fra en flexjobber og af og til en elev. De to andre ernæringsassistenter arbejder i hjemmets øvrige køkkener.
– Anne er altid god for en omgang kage, når vi skal hygge. Når vi hygger os i Danmark, spiser vi jo kage, lyder det med et grin fra plejehjemmets aktivitetsleder gennem køkkendøren.
Anne Videbæk Danielsen trækker på smilebåndet. Men selv om det skal være hyggeligt at gå på arbejde, har hun også en fornem opgave i at sikre køkkenet mod enhver form for krydssmitte, fortæller hun. Krydssmitte sker for eksempel, hvis grøntsager og kød kommer i kontakt med hinanden, hvilket kan være farligt. Og hvis Fødevarestyrelsen finder ud af, at en sådan kontakt er sandsynlig, slår den hårdt ned.
– Når Fødevarestyrelsen kommer, ligger det meget højt på dagsordenen. Vi vægter kontrolrapporterne rigtig højt – og det er også meget vigtigt i forhold til vores borgere. Ældre mennesker kan være skrøbelige, og derfor skal reglerne især overholdes. De er ikke så stærke, som vi andre er, siger Anne Videbæk Danielsen.
Om lidt skal hun i gang med at forberede en omgang panna cotta, inden hun tager hjem for i dag. Og Anne Videbæk Danielsen sørger generelt for at sikre sig, at alle procedurer bliver overholdt, når hun tager hjem og overlader køkkenet til SOSU’erne.
– Jeg har instrueret SOSU’erne og skrevet på en seddel, hvad madtemperaturen skal være, så vi kan overholde kravene, selv om jeg ikke er her. Det har jeg en tillid til, at de måler og skriver ned, og jeg har også forberedt dem, siger hun.
Grafik: Zacharias Spliid. Kilde: Fødevarestyrelsen
Mere opsyn
Vi har forsøgt at kontakte Kommunernes Landsforenings
formand Jacob Bundsgaard (S), næstformand Martin Damm (V) og formand for
Sundheds- og Ældreudvalget Jette Skive DF) for at høre deres tanker om sure
smileys til plejehjem og madleverandører til sårbare. KL’s pressechef oplyser,
at man ikke har beskæftiget sig med emnet hverken fagligt eller politisk og
henviser til de enkelte kommuner.
Af de 181 sure smileys i aktindsigten tegner Esbjerg Kommune sig for 12 af dem og bøder for mindst 68.500 kroner siden 1. januar 2017. I et af tilfældene er bødesummen ikke angivet.
Olfert Krog (DF) er formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget i kommunen, og han fortæller, at det er en træls situation for alle, når plejehjem og andre madleverandører til sårbare forbrugere indkasserer sure smileys og bøder. Men han mener også, at de sure smileys kan være svære at forebygge.
– Jeg synes ikke, at man kan gøre meget andet end at agere på det, når noget går galt. Og det synes jeg, man har gjort. Og jeg er helt sikker på, uden at have fået det at vide fra forvaltningen, at man også sørger for at holde mere opsyn med, hvad der foregår, siger Olfert Krog.
Generelt er udvalgsformanden positiv over for Lokalcenter Skelager i Aarhus Nords model, hvor man har prioriteret at ansætte ernæringsassistenter til køkkenerne, selv om der bliver færre penge at til ansætte SOSU’er for.
– Det lyder da godt, synes jeg. Jeg vil prøve at tage det her med til vores udvalg, for det er ikke noget, der har været behandlet i de to år, jeg har siddet i det. Hvis det, at man skifter fra én type medarbejder til en anden, kan gøre, at man får bedre hygiejneforhold, er det fint, siger Olfert Krog.
– Hun ser så meget
– Mit kontor var jo engang et køkken, fortæller plejehjemsforstander Lis Kjems og peger på et stort håndvaskeparti ovre i hjørnet.
For halvandet år siden fik plejehjemmet nye køkkenfaciliteter, og selv om det er tre ernæringsassistenter og et par år siden, at plejehjemmet har fået bøder og nedadvendte mundvige på kontrolrapporterne, fylder professionaliseringen af køkkenerne stadig en del i hverdagen på Lokalcenter Skelager.
Det var ikke kun fødevaresikkerheden, der blev forbedret, da plejehjemmet ansatte fast køkkenpersonale. Også de medarbejdere, der har til hovedopgave at støtte og hjælpe borgerne i hverdagen, har fået opkvalificeret deres køkkenkompetencer.
– Mit plejepersonale fik selv et løft, da vi fik Anne og vores to andre ernæringsassistenter. For det første tager hun sig af nogle ting, men hun kan jo også fortælle dem nogle ting: ’Nu skal det gulv vaskes’, ’vask hænderne’, ’tag forklæde på’. Hun ser bare så meget. Jeg kan jo ikke som leder gå ved siden af mine medarbejdere hver dag, slutter Lis Kjems.
SÅDAN GJORDE VI
Med Offentlighedsloven i hånden fik vi aktindsigt i et datasæt fra Fødevarestyrelsen, der viser antallet af sure smileys til plejehjem, sygehuse og andre leverandører af mad til sårbare. Det kan for eksempel være beskyttede boliger, hospices og leverandører af mad til borgere, der har privat visitering i hjemmet.
Vi sorterede sygehusene fra og valgte udgangspunktet 1. januar 2017, da Fødevarestyrelsen her begyndte at registrere ovenstående gruppe på en ny måde. Det gjorde vi for at være sikre på, at data er valide.
Manuelt noterede vi dobbelt hver eneste bødestørrelse ud fra den enkelte kontrolrapportekst, der flankerede de pågældende data.